KULTUREL MANGFOLDIGHED OG INTEGRATION


Det tyske mindretal går ind for kulturel mangfoldighed i Sønderjylland. Indvandrernes og flygtninges flersprogethed og interkulturel forståelse er kompetencer, som bør udnyttes til fordel for hele regionen.

Som medlemmer af mindretallet ønsker vi at være en bro for andre mindretal. Vore foreninger og institutioner bidrager aktivt til integrationen i Sønderjylland. Vore erfaringer mht. mindretalsrettigheder og støtte til det tyske mindretal kan være til fordel for andre minoritetsgrupper.

Vi kræver respekt for det enkelte menneske og går ind for integration af ind-vandrere og flygtninge med respekt for deres identitet og gensidig accept af samfundets demokratiske grundregler.

Bestående integrationsproblemer bør diskuteres med åbenhed og løses i samarbejde med de pågældende.

Integrationsproblemer kan være
- manglende sprogkundskaber
- uddannelsesproblemer
- højere arbejdsløshed
- ghettodannelse
- manglende hensynstagen til kvindernes rettigheder og ligestilling

I integrationspolitikken ligger der en chance for en dynamisk udvikling i Sønderjylland. Kommunerne ønsker at sikre økonomisk vækst og et velfungerende arbejdsmarked. Integrationspolitikken kan yde et væsentligt bidrag ligesom en mangfoldig kultur- og fritidspolitik i kommunerne:

- gode sprogkundskaber er en vigtig forudsætning for en vellykket integration i Danmark. Vi kræver et kvalificeret tilbud af sprogkurser i alle kommuner og målrettede tiltag således at alle kan lære det danske sprog

- kommunernes tilbud på det sociale område skal tilgodese indvandrernes sproglige og kulturelle forudsætninger for at styrke integrationen

- en god almen uddannelse og en afsluttet erhvervsuddannelse giver bedre chancer på arbejdsmarkedet og fremmer integrationen. Uddannelser og efteruddannelser skal fremmes målrettet

- indvandrere og flygtninge har et stort potentiale for arbejdsmarkedet. Deres sproglige og faglige kompetencer skal fremmes og bruges på rette vis.

- indvandreres og flygtningenes flersprogethed og interkulturelle forståelse skal udnyttes aktivt i kommunernes internationaliseringsbestræbelser

- kultur-, fritids- og idrætspolitikken skal anerkende den kulturelle mangfoldighed i kommunen som en værdi, der skal inddrages i de kommunale tilbud for at fremme gensidig forståelse

- engagementet i samfundet skal fremmes gennem aktiv deltagelse i den demokratiske proces


skriv til Slesvigsk Parti eller ring til 74 62 38 33