Bedre samarbejde på skatteområdetDet åbne, grænseoverskridende arbejdsmarked har været en stor fordel for både Tyskland og Danmark. I Tyskland fik mange arbejdsløse mulighed for at finde job i nabolandet og i Danmark kunne mange problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet løses. Infocenter Grænses rådgivningsindsats har været en vigtig forudsætning for denne positive udvikling. Men der er stadig meget, der kunne gøres bedre, bl.a. bør man samle skatteeksperterne ét sted som i Øresundsområdet. Der har man dannet et grænseoverskridende netværk SkatØresund, der står for skatteligning af grænsependlere. Det giver hurtig behandling og mulighed for seriøs rådgivning på skatteområdet. Det må kunne lykkes at få etableret noget tilsvarende i den dansk-tyske grænseregion. Det arbejder Slesvigsk Parti på.
Gerhard D. Mammen Formand for Slesvigsk Parti (SP
|
|  | |
SP præsenterer hæfte med sønderjyske egnsretter |  |
Den 10. september præsenterede Slesvigsk Parti et hæfte med sønderjyske egnsretter. Hæftet indeholder på 32 sider en lang række af de kendte og elskede sønderjyske retter, så som surrib, solæg, snysk, musenødder og knæpkacher. Hæftet fås over alt, hvor Slesvigsk Parti i de kommende måneder optræder i valgkampen. I indledninges skriver partiformand Gerhard D. Mammen om baggrunden: Når egnsretter er kommet på mode igen hænger det sikkert også sammen med, at vi i vores rastløse tid søger tilbage til vore rødder og leder efter faste holdepunkter. Maden er med til at præge os og omvendt definerer vi os over maden. Et naturligt udgangspunkt er i den forbindelse det sted, hvor vi er født. Vores fødeby og hjemstavn følger os hele livet også – og måske især – hvis vi bor et andet sted. At den sønderjyske identitet er noget særligt, er der sagt og skrevet meget om. Man kan pege på mange forskellige træk, der udgør denne identitet. Men de allerfleste vil være enige om, at landsdelens særegne opskrifter og madtraditioner hører til denne identitet. Og bladrer man i en af de mange bøger med danske egnsretter vil man hurtigt opdage, at én landsdel altid fylder mere end de øvrige: det er Sønderjylland. Vi har i dette hæfte samlet nogle af de mest kendte og afholdte traditionelle opskrifter. De skal først og fremmest tjene som inspiration og udfordre til selv at eksperimentere og videreudvikle.
|
|
|
Slesvigsk Parti arbejder for decentral og miljøvenlig energi i din kommuneHar du tænkt over, hvordan risikoen for en klimakatastrofe kan reduceres i dit nærområde. Det har vi i Slesvigsk Parti. Vi vil satse på energibesparelser især i alle bygninger. Derudover kan vi udnytte primærenergien meget bedre end vi gør hidtil. Det kan ske på mange måder, f.eks. ved at etablere decentrale mini-kraftvarmeanlæg og intelligent energistyring i din bolig.
SP går ind for - at fremme energibesparelser - at fremme en forbedring af energieffektiviteten
- udbygning af den decentrale og kollektive energiforsyning - udbygning af kraftvarmeanlæg - også i mindre målestok - støtte til og udvikling af vedvarende energiformer - styrke anvendelsen af indenlandske energikilder
- dyrkning af vedvarende energiafgrøder - energiproduktion på basis af biomasse (2. generation) - anvendelse af elektromobilitet (eldrevne biler) på basis af vedvarende energi
Se også vores holdning til kollektiv trafik i vores Program 2010+
|
|  | Slesvigsk Parti satser på SønderjyllandSlesvigsk Parti satser på Sønderjylland i forbindelse med kommunalvalget i november 2009. Partiet har derfor som gennemgående slogan valgt ”Ta’ parti for Sønderjylland”.
Partiformand Gerhard D. Mammen forklarer: ”Vi er det eneste parti, der udelukkende stiller op i de fire sønderjyske kommuner og vores identitet - både i den danske og tyske del af befolkningen - er stærkt præget vores regionale tilknytning.”
Partiformanden understreger, at det ikke kun er et valgkampslogan, men at der bagved ligger et ønske om at fastholde et samarbejde på tværs af kommunegrænserne: ”Der er en lang række områder, hvor vi vil stå stærkere ved at udvikle løsninger i fællesskab, eksempelvis hvad angår kultur, erhvervsudvikling og renovation.”
Gerhard D. Mammen tilføjer, at Slesvigsk Parti i valgkampen vil fremhæve partiets samarbejdslinie: ”Vi står for det brede samarbejde: mellem højre og venstre, mellem dansk, tysk og folk med anden baggrund og mellem de fire sønderjyske kommuner.”

|  | |
Kommentar til skolestrukturSlesvigsk Parti tager udgangspunkt i de erfaringer mindretallet har med de egne skoler, når den nye skolestruktur i Aabenraa kommune skal vurderes. Vi har gode erfaringer med decentrale fødeskoler og overbygningsskoler og anbefaler som udgangspunkt model 2, der netop vil styrke overbygningsskolerne. Derudover mener vi følgende principper skal tilgodeses:
- ressourcetildelingen skal omfatte en grundtakst og et beløb pr. elev - små børn skal have korte veje - vi går ind for central 10. klasseskole - der skal tages hensyn til den fysiske afstand (transporttid og omkostninger)
Slesvigsk Parti ønsker hele skolestrukturen i kommunen inddraget i overvejelserne, dvs. også de tre store skoler i Aabenraa by, hvoraf Rugkobbelskolen og Brundlundskolen er placeret meget tæt på hinanden. Det bør også vurderes, hvilke økonomiske konsekvenser en effektivisering i Aabenraa by ville få. Det foreslås, at der tages udgangspunkt i to skoledistrikter i byen.
Før en endelig plan kan vedtages, er det vigtigt, at det fremtidige investeringsbehov, mulighederne for fællesledelse og skolernes betydning for lokalområdet inddrages. Vi mener ikke, det kan dokumenteres, at det er bedre at lære eller være lærere i store skoler, omvendt er der måske endda mere trivsel og tryghed i mindre skoler. I den forbindelse er det vigtigt at undersøge mulighederne for og de økonomiske konsekvenser af udvidet samlæsning. Skolestrukturplanen må ikke primært tage udgangspunkt i økonomien, det drejer sig især om børnene og pædagogik.
Erwin Andresen Medlem af kommunalbestyrelsen for Slesvigsk Parti
|  | |
Vinderne af fotokonkurrencen "typisk sønderjysk" er fundetJuryen var kommet på hårdt arbejde, idet den skulle vælge vinderne mellem mere end 200 fotos, der var indsendt af 78 deltagere fra hele Sønderjylland.
Vi præsenterer de 12 bedste her.
|