Samarbejde – uden grænser

XX_TRANSPORT_PADBORG6(3)

Med kommunalreformen er der blevet længere til rådhusene og kommunalpolitikerne. Netop derfor lægger vi vægt på samabejde og den enkeltes mulighed for medbestemmelse. Samarbejdet må ikke stoppe ved grænsen til Tyskland. Men der er stadig mange barrierer! Tosproget informationsmateriale, samarbejde mellem forvaltninger og fleksible løsninger inden for de sociale sikringsordninger skal åbne grænsen for lønmodtagere og virksomheder. Et vigtigt skridt på vejen var etableringen af "Infocenter Grænse-Grenze", et projekt, som SP sammen med grænsependlerforeningerne fik gennemført efter årelang kamp. Alene i 2015 gennemførte informationskontoret 2.877 rådgivninger. Dette tal steg endda med 4% i 2016 til i alt 2.997 rådgivninger.

I de senere år er der hyppigst stillet spørgsmål vedr. social sikring og skat.

 

Grænsependling har en stor samfundsmæssig betydning for Danmark.

Af de i øjeblikket ca. 14.500 grænsependlere arbejder ca. 13.900 i Danmark og ca. 600 i Tyskland.

Arbejdstagere med beskæftigelse i Danmark og bopæl i Tyskland genererer en indkomst på ca. 1,9 mia. kroner / 255 mio. Euro. Heraf betales der ca. 534 mio. DKK / 72 mio. Euro i skat til den danske statskasse. Der resterer således en indkomstoverførsel på 1,366 mia. DKK / 183 mio. Euro, der er til rådighed som købekraft i bopælslandet Tyskland. 

Det viser tal fra Region Sønderjylland-Schleswig.

Hurra for den fri bevægelighed i EU

grænse_30543_Image

I medierne og af politikere er det blevet kritiseret, at EU-reglerne om arbejds­kraftens fri bevægelighed skaber en velfærdsturisme, som bl.a. medfører en ”uberettiget” udbetaling af børnechecken og kontant­hjælp til østeuropæere. Det er før blevet betegnet som urimeligt! Men det er der slet ikke belæg for iflg. Beskæftigelsesministeriets tal! I procent er der færre østeuropæere, der er på kontanthjælp end danskere. Og hvorfor vil man så ikke ligestille EU-grænsegængere med indenlandske lønmodtagere? Hvorfor skal de diskrimineres?

 

Danmark har underskrevet EU-direktiv 883-04, som netop sikrer grænsegængernes ligestilling. Dette direktiv trådte i kraft i 2010. Det burde danske politikere vide. Men ikke desto mindre stiller de med jævne mellemrum spørgsmålstegn ved ligestillingen, bl.a. med den begrundelse, at EU-lønmodtagere har krav på at få udbetalt børnechecken efter bare 10 ugers arbejde. Desværre glemmer de og store dele af medierne at fortælle, at årsbeløbet udbetales efter det såkaldte pro-rata-temporis princip, dvs. kun når EU-lønmodtageren har arbejdet et helt år, får vedkommende også børnecheck for et helt år. Reglerne i EU-direktivet sikrer netop en fornuftig koordinering af de meget forskellige sociale ordninger i EU-landene. I øvrigt bør politikerne huske på, at EU-grænsegængere betaler skat her i landet på lige fod med alle andre. Dermed bør de have krav på de samme sociale ydelser som alle andre borgere! DF har også foreslået, at den permanente grænsekontrol genindføres. Det vil ligesom denne uheldige debat om diskriminering af udenlandske lønmodtagere skabe nye grænsebarrierer, der skader mere end de gavner.

 

Slesvigsk Parti har i mange år gjort en stor indsats for at sikre grænsegængernes ligestilling, bl.a. arrangerer SP i samarbejde med Infocenter Grænse og grænsegængerforeningerne hvert år i september et informationsmøde, som skal sikre at grænsependlerne på begge sider af grænsen kender deres rettigheder og de meget specielle regler, som gælder, når man søger arbejde på den anden side af grænsen.

Det mener SP om et åbent arbejdsmarked

CLS

Slesvigsk Parti kræver et åbent arbejdsmarked, som kan sikre, at vi får gavn af den frie bevægelighed inden for EU. Det har været en stor fordel for Sønderjylland og for Danmark især i de mange år efter årtusindskiftet, hvor der var mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Andresen Analyse har regnet på den samfundsøkonmiske gevinst tyske pendlere har skabt i Danmark i 2012. De havde skabt en bruttoværditilvækst på ikke mindre end 1,3 mia. kr. I perioden 2007-2012 var det samlede beløb 13 mia. kroner. Der er fortsat mangel på arbejdskraft, også her i Sønderjylland, hvor især industrien har behov for uddannede ingeniører og sundhedsvæsenet mangler læger. Hvis vi vil tiltrække dem, må vi sikre, at reglerne om ligestilling overholdes til punkt og prikke. Vi har ikke for meget EU, sådan som det er blevet fremhævet i pressen. Tværtimod har den fri mobilitet og det åbne arbejdsmarked været en kæmpe succes for Danmark og de øvrige EU-lande de seneste år. Også fremover vil der være et stort behov for arbejdskraft ude fra. Det burde danske politikere såvel på højrefløjen som venstrefløjen være opmærksomme på, før de tilsidesætter ligestillingen. Infocentret ved Region Sønderjylland-Schleswig har identificeret 29 mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked og har også leveret løsningsforslag. Det er på tide at komme i gang med det arbejde!

Politik for unge

HNDBOL~1

SG Flensburg-Handewitt er et godt eksempel på et dynamisk, grænseoverskridende samarbejde, som giver resultater. Slesvigsk Parti arbejder internationalt. Mens et dansk/tysk studie af mange endnu blev betragtet som urealistisk, foreslog vi et dansk-tysk universitetssamarbejde. I dag samarbejder både universiteter og erhvervsskoler på begge sider af grænsen. Dette samarbejde skal udbygges. Ungdommen vil bo i regionen, men har behov for et internationalt netværk. Vor ungdomsorganisation ”junge SPitzen” udgør i samarbejde med Youth of European Nationalities (YEN) og unge fra hele Europa et europæisk team.